CAVA & CHOKOLADEMOUSSE
- 125 g mørk chokolade, 50-70%
- 100 g stuetempererede, pasteuriserede æggeblommer
- 75 g sukker
- 150 g stuetempererede, pasteuriserede æggehvider
- 1 spsk sukker
Hak chokoladen fint og smelt den forsigtigt i en skål over vandbad. Pisk æggeblommer og sukker til tyk æggesnaps. Pisk æggehvider og 1 spsk sukker til en luftig og sej marengs. Hæld æggemassen i den smeltede og lune chokolade og pisk godt. Kom derefter 1/3 af æggehviderne i og pisk. Vend den resterende æggehvidemasse forsigtigt i. Fordel chokolademoussen i 6 glas, og sæt dem i køleskabet til de skal serveres.
Servering: Pynt chokolademoussen med blåbær og granatæblekerner. Skal serveres kold og i glassene skal skænkes en Cava Rosé Brut eller en lidt sødere Cava Semi Seco.